|
|
Jeg har engang arbejdet som bartender, og en af de mindre sjove pligter var at lave parisertoast. Man nåede altid at brænde sig på toastmaskinen eller få smeltet ost på hænderne, hvis ikke man glemte toastene så de forkullede. Når man så endelig havde fået det til at lykkes, skulle man så prøve at råbe kunderne op. Og engang stod jeg så bag baren og råbte: 'toast! Toast!!! TOAST!!!!!' - hvad der fik en noget overrislet englænder til at rejse sig op og hæve sit glas!
Men hvad er egentlig forbindelsen mellem de to begreber: En skål og ristet franskbrød?
Vi finder selvfølgelig forklaringen i England, hvor man jo har lidt alternative begreber om gastronomi, (fx kommer man eddike på chips og den slags). De gamle englændere havde også en skik med at spise ristet og krydret brød sammen med vinen - sikkert til dels fordi vinen ikke var af samme høje standard som den er her i aften - og så hilste man på hinanden ved at holde brødet op og sige: 'Let us have a toast' - og derefter skylle efter med vin.
I aften nøjes vi ikke med ristet brød, der venter os et dejligt måltid, og for at vi kan koordinere mad, taler og optræden uden at få noget af det galt i halsen, bedes I henvende jer diskret til mig hvis I har noget på hjerte, så skal jeg koordinere jeres indsats med køkkenets.
Men først: 'Let us have a
toast!'
::
Tilbage
|
|
|
|