Temasange
Titel: Guldbryllupsfest

Melodi: Fra Engeland til Skotland

Sangen er oprettet den 08-01-2009 af: KARIN ROSE
Indhent tilbud på festsange

Brug for en festsang? Og ved du ikke hvilken sangskriver, du skal kontakte for at få skrevet din sang?

Gør det nemt for dig selv og brug vores budsystem. Du indtaster blot nogle oplysninger, hvorefter du læner dig tilbage og modtager tilbud fra sangskriverne.

Det er helt gratis for dig at indhente tilbud på en festsang. Læs mere om budsystemet her.

Sangskrivere
Selve sangen
1.
Vi alle nu er samlet, for der skal holdes fest
Guldbrudeparret, de har nemlig indbudt os som gæst…
en sang for jer, det er jo derfor på sin plads
for mormor, morfar, farmor, farfar – vil vi ’gi’ den gas’


2.
I 40 år I bor på far-Hennings fødegård
drev grisefarm og jorden dyrkes (hu hej, hvor det går)…
gården blev solgt, og STORT hus fik I så i Høng
at påstå, I to ’mangler plads’ – det ville være ’synd’

3.
Den flotteste af haver, i Høng og omegn, ja
græsplænen ligner ’rullegræs’, og naboen han ska’…
en nat forsøg’ (vist nok), at ’rulle plænen af’
ja, se der ’bor en landmand’ fuld af ’gødnings-fif’ man ka’

4.
I huset klar’ mor-Grethe, de fleste ting – fordi
at far han sin pc (med skak og aktiespil) kan li’…
støvsugning dog og gulvvask, kan han hjælpe med
(hvis altså ikke ’ved at spille’ - han er ’lige ved’)

5.
Mor holder også regnskab med vand og el med mer’
mens far ’tjekker’ pc’en, mon at ’aktierne’ de sti’r?…
benzin og varme, samt hvad ’maven fyldes med’
ta’r mor jo kyndigt hånd om (imens far han ’sidder ned’)

6.
Får jævnlige besøg af de fire børnebørn
Andreas hjælper farfar med pc’ens ’lad’n og gør’n’…
farmor til gengæld finder ofte lækkeri’r
i køkkenet – ja, I kan tro Andreas lyk’lig bli’r

7.
Cecilie også gerne vil hygge sig hos jer
hos mormor og hos morfar, hyggeligt at sove der…
med ’eget værelse’ – og mormor ’lokkes kan’
til at servere risengrød (godt for den søde tand)

8.
Mormor og Rikke de bager småkager til jul
en hel dag bliver hygget – derpå ej skal lægges skjul…
mormor må smage dejen, før den bliver bagt
og når de kommer ud, de bli’r af jer to (grundigt) ’smagt’

9.
Nicklas han kommer ofte ’til hjælp’ for morfar, og
pc’en Nicklas hjælper med, og det er vældig sjov…
som regel lykkes det – ’kurerer tastefejl’
og morfar er ’igen på banen’, med sit ’pc-gejl’

10.
Har deltaget i kurser om pc – det er klart
vor far en ’ørn’ er blevet til det, det er ganske rart…
vor mor går stavgang og til gymnastik såmænd
hver uge – konditionen fejler intet, kære ven

11.
Når I to ej kan sove, en nattetime sen
den bruges kan på boksning (hvor de ’slår en mægtig én)…
selv sumobrydning, er en sport som I kan li’
hvis ikke man kan sove, mening kan ’den slags’ vel gi’

12.
Vor far han giver gerne, en ’hånd’ med at slå græs
hos naboer – den lille havetraktor, er på plads…
værktøj og redskaber, bli’r udlånt, ja såmænd
som ’Askelund’ns Maskinstation’, er vores far nok ’kendt’

13.
Vor mor hun passer gerne, naboens børn imens -
de bygger deres huse, mor er allerede ’kendt’…
madpakkerne i køleskabet – det’ ok
og nabobørn, skam også gerne hos jer ’tisse må’

14.
De 2 år som er gået, udi det nye hus
har gjort, at ferier I kommer på, det store ’sus’…
Berlin - og på Bornholm, hvor far for første gang
fik ’sat sit ben’, I nu til ’ferie-slendrian’ har ’hang’

15.
Ja, det var godt at I to, slap af med ’gris og jord’
for I fortjener (mere) feriehygge – far og mor…
nu vil vi slutte sangen, med et hævet glas
3 gange HØJT HURRA vi for jer råber – gi’ den ’gas’
Kontakt os
e-soeg.dk
v/Jurition ApS
Fristruphøjvej 196
8800 Viborg
CVR-nr.: 28902182
Indhent tilbud på festsange
Gratis og uforpligtende
Tager kun 2 minutter