1.
Det er nu 12½ år siden, I blev ”smedet”,
og ”fejres” ska’ det også – at det’ fastelavn,
”påklædningsdukker” er vi denne aften blevet,
en sang for jer – vil ganske sikkert gøre ”gavn”.
Ved Alexanders dåb – var første gang I mødtes,
kiloene af Lone ”raslede i flæng”,
forelskelse gør jo, at ”kilovis” kan flyttes,
i luften Lone derfor snart var kun en ”streg”.
2.
Henning blev sørme inviteret med på ferie’,
I kom dog IKKE sammen – var I enig’ om,
men efter så’n en ferie – ja, så pluds’lig sker det –
lidt ”andre boller” der på suppen sørme kom.
Ret hurtigt efter ferien’ – var der ”lagt i ovnen”,
Lone gravid var med Simone – ”ak og ve”,
når man så sidder lige der med hele ”rognen”,
gift I på rådhuset – da ”Søren, Jens’me” ble’.
3.
Et ”trut med pumpen” Henning fik – han ku’ ej tåle –
at Lones mad, den ”eddersparkme var for go”,
kokke og bagermestre – ka’ sig ikke måle,
med Lones mad og bagværk – kan I lige tro.
Til grill og hygge er I begge suveræne,
om ”vejret holder” – derpå ser I bare stort,
selv regnvejrsskyer, ka’ da være ”ganske pæne”,
(de fleste mener, grill i regnvejr – er nå’d lort).
4.
I efter 4 år, sku’ giftes i en kirke,
og bryllupsrejsen skulle gå ret ”far away”,
men på ”en måde”, kom det ”aldrig til at virke”,
(og til Maldiverne – I aldrig kom af sted).
I Havdrup bor I nu – med Monique og Simone,
den ene ligner mor – den anden ligner far,
I mange venner har – og det må stå til ”tro’ene”,
at I på tem’lig mange rejser også ta’r.
5.
Christina started’ med, at være en ”veninde” –
til Lone – hvilket (som vi ser) ”udviklet” ble’,
Christina ”endte med” at blive svigerinde,
(og det’ hun stadig – Gud ske tak og lov for det).
Lone og Henning – finder tem’lig ”tit på noget”,
gang I nå’d nyt, har I jo (næsten uafbrudt),
nu har I også lige gæstehytte fået,
nye projekter – meget hurtigt ”af bli’r skudt”.
6.
Vi slutter sangen, med at ønske stort TILLYKKE,
og ønsker for jer – HELD og LYKKE at I får,
vi alle sammen rejser os – og smider ”krykken”,
vi råbe vil, så ”væggene de revner slår”,
3 gange HØJT HURRA, for jer vi alle skråler,
(et længe leve, ”ka’ det også blive til”),
som venner og familie’ ingen de sig måler –
med jer – gid altid at I sammen holde vil.
::
Tilbage
|