|
|
Det at gifte sig er noget særligt,
og for Gitte noget helt specielt.
Først på Rådhus, det er bare herligt,
så i kirken – Kurt er med som ”Helt”.
For han skulle nemlig ud at sejle,
og som hustru Gitte skulle med.
//Mens de verdens have tynde ”pejle”
Gittes vitser mange glædes ved.
Byggegrund i byen Kerteminde,
og et hus det kommer op at stå.
Og det viser sig så inden længe,
noget andet må há ”stået” på.
Stefan meget snart sig på vil trænge,
og i kirken må de atter gå.
//Så ved døbefonden drengen ”vrænge”
da man vand i håret hælde må.
Kurt han elsker jo på tur at rejse,
og til Indien han da også kom.
Der man ikke helt forstår at ”kræse”,
så hans mave den var ganske tom.
Gitte kunne næsten ej ham kende,
da fra turen hjem igen kan kom.
// Men det vared bare ikke længe,
før igen han fik sin gamle vom.
”Skrumpekur”, det har de begge prøvet,
mange gange uden større held.
Det med børn at få, det har de øvet,
resultatet kommer ganske selv.
De en fiskerestaurent har startet,
og på kur igen de atter går.
// For til Kobberbryllup er er man ”smarte”,
ikke nog´t med store ”hængelår”.
Nu vor lille vise er til ende,
vi skal alle sammen op at stå.
Ønske kobber-parret LEVE LÆNGE,
og de mang børn endnu må få.
Så vi løfter alle vor´ pokaler,
råber alle MEGET højt HURRA.
// Håber de på dagen ej har kvaler,
vores søde rare kobber-par.
SKÅL og TILLYKKE
::
Tilbage
|
|
|
|