|
|
For Grethe og Egon er denne dag
en flot og festlig markering af,
at de har stå't sammen om stort og småt
et halvt århundred' – se, det er flot!
Med tiden da fik de en børneflok -
Susanne, det var skam ikke nok!
Hun kom lidt for tidligt, men pyt med det!
Og sidenhen kom der endnu tre.
Utroligt, hvad Grethe hun kan formå -
de hænder, hun har få't skruet på,
kan hækle og strikke alverdens ting
og også brodere med flotte sting.
Om tirsdag'n ta'r Grethe i fuld galop
af sted, for fryser'n skal fyldes op
med snaps og med ænder og flæskesteg -
jo, bankospil er en givtig leg!
Hukommelsen er en besværlig en,
men også her er hun suveræn -
at huske for hende er pærenemt,
har styr på alt det, som vi har glemt!
Adræt som en yngling går Egon rundt
på lange ture, for det er sundt.
I landskabet lyser han tyd'ligt op -
ja, der er jakken fra Kemp i top!
Med Grethe og Egon på campingtur
er næsten som en foryng'lseskur,
og klog bli'r man også, for Egon ved
om hver en seværdighed god besked.
Problemer er noget, enhver kan få -
men Egons dør kan man banke på,
for her er da noget, vi alle ved:
han er berømt for sin hjælpsomhed.
I postrækken har de et dejligt hjem,
og her står dørene tit på klem,
for her er der masser af hjerterum,
og kaffekanden er sjældent tom.
Nu sidder vi her i et festligt lag
og fejrer denne forgyldte dag.
Vi håber, at Grethe og Egon får
endnu en lang række gode år.
::
Tilbage
|
|
|
|