Bryllupssang
Titel: :: Louises og Claes' bryllup ::

Melodi: Vi skal gå hånd i hånd

Sangen er oprettet den 09-10-2008
Alle bryllupssange

Nedenfor kan du klikke dig videre til alle bryllupssange.

Side 1

Side 2

Side 3

Side 4

Indhent tilbud på festsange

Brug for en festsang? Og ved du ikke hvilken sangskriver, du skal kontakte for at få skrevet din sang?

Gør det nemt for dig selv og brug vores budsystem. Du indtaster blot nogle oplysninger, hvorefter du læner dig tilbage og modtager tilbud fra sangskriverne.

Det er helt gratis for dig at indhente tilbud på en festsang. Læs mere om budsystemet her.

Selve bryllupssangen
1]
I Sankt Nicolai kirke
en skøn septemberdag
stod Louise og Claes
for at gi' hinanden 'ja'
dette syn, var der mange
i kirken der nød
og de syntes, at bruden var sød.
De ku' høre, at præsten han krævede et svar
det sædvanlige: 'Er I nu godt og grundig klar
er I sikre og lover I helligt, I vil
føl-ge reg-ler-ne i dette spil?
Parret gik hånd i hånd - ud af kirken og man så
man beundred' og udbrød et ih og så et åh
og nu hedder de Wallich, det syn's de er pænt
for et pænt navn har begge fortjent.

2]
Hvis vi skruer tilbage
i tiden - et par år
altså starten af nul-seks
og lidt før det blev vår
er det ganske tilfældigt
og nærmest perfekt
at de stod ved det samme projekt
Claes ku' se at Louise er omsorgsfuld og god
og han tænkte: 'Jeg lægger mig foran hendes fod
hun vil så kunne se, jeg er ham hun vil ha'
det skal gøres før - hun stikker af!'
Og de gik hånd i hånd - da projektet var forbi
og de udbrød et næh og et åh og så et ih
Claes han tænkte: 'Hvor herligt, taktikken bar frugt
og hvor er livet pragtfuldt og smukt'

3]
Og en 'Mercer' der trækker
på alle 4 hjul
er det bedste at ha',
når man kører i pendul
den er praktisk og rum'lig
og det sku' vær' nok
til en mægtig og stor børneflok
For hvis Claes må bestemme så skal de mindst ha' ti
nåh, måske overdrevet, men det er kun fordi
det vil fremme for-stå-el-sen, hos hver en gæst
som i dag er budt ind til en fest
De vil gå hånd i hånd - hen til bilen, der er blå
de vil udbryde næh og et ih og så et åh
og så nyde at alle har rigelig plads
og de føler sig dejligt tilpas.

4]
Når det handler om madlavning
af den fine slags
og her taler vi alt li' fra
rødvins-sauce til laks
så ved Claes, med sin sans
for detaljer, hvordan
at det hele, det skal rettes an
Til dessert er det kager Louise hun har bagt
ikke alle til stede, i dag, har fået smagt
hendes bagværk, vi håber og tror, at en dag
får vi smagsprøver på, hvad hun ka'?!
De vil gå hånd i hånd - ud i køk'net begge to
og de udbryder næh og et ih og så et åh
de kan arbejde sammen til stort gæstebud
vores gom og hans yndige brud

5]
Både Claes og Louise
har osse lagt en plan
(ja, det lyder sg' lidt
som en kriminal-roman)
det er knapt så alvorligt
de pønser kun på
at 'de gamle' en dag kan forstå:
At de unge, med William, har fået det lidt småt
hvis de nu bytter hus, vil det være rigtig godt
svigermor skal selv-føl-ge-lig stadig ku' gi'
aftensmad som de alle kan li'
De ku' gå hånd i hånd - ind hvor svigermor hun står
de vil udbryde næh og et ih og så et åh
for nu får alle tre deres livret såmænd
svigermor, hun har gjort det igen

6]
Claes har charmet sig ind
hos sin svigermor og ved
med det rigtige 'værktøj'
er Allan vippet ned
fra sin stol, i sit firma
og Claes han står klar
til at af-løse sin svigerfar.
Og i øvrigt får Claes da lidt øvelse så tit
for når chefen, han rejser er spillerummet frit
med Louise ved siden så ta'r de kontrol
og de 'spiller' i dur og i mol
De vil gå hånd i hånd - ind i firmaets regi
hvor de udbryder næh og et åh og så et ih
når de sidder i stolen, hvor Allan han sad
denne post gi-ver parret lidt fred

7]
Claes har travlt og alli'vel
så vil vi kunne se
at hans heste blir passet
og ikke nok med det
ingen heste i verden
blir passet så godt
af en mand lisså velklædt og flot
Og mens Claes nusser heste så kan Louise gå
rundt og tælle hvor meget de ønsker sig at få
af det sølvtøj, som begge to gerne vil ha'
og når Claes kommer ind vil hun ta'
ham i hånden og gå - hen til skænken for at se
og de udbryder næh og et åh og så et ih
når der ser, at de næsten kan dække til tolv
osse her er der sørme kontrol

8]
Hvis vi spør' fætter Christian,
og Kasper vil de si'
lissom Jeanne, at bruden
hun er på den 'Top 10'
som de har over dem
der er bedst til at få
hygge ud - af en 'luft der er blå'
Og med evner som det, syn's vi Wil-li-am han er
rigtig heldig, for sådan en mor er meget værd
og formentlig så vil hun forsyne ham med
sjove gaver hun gemmer et sted
De vil gå hånd i hånd - og det er med garanti
at han udbryder åh og et næh og så et ih
når han finder sin gave og syn's han er stor
og så smiler han stolt til sin mor

9]
Lad nu parret få rejst sig
og stå ved deres stol
så vi ser på lidt pænt,
mens de modta'r vores skål
med sig, får de et 'bravo'
og 'gid at de må
nyde lyk-ken i hun-dre-de år'
Et 2-3-dobbelt 'leve' det hører med til dem
nej for resten, så vil vi da hel're gi' dem fem
for det er ikke hver dag, at vi er til fest
og nu ønsker hver eneste gæst:
At de går hånd i hånd - ind i ægteskabets læ
at de tit bryder ud med et ih og så er næh
når der ser på hinanden og ved at de fandt
noget dy-re-bart, ægte og sandt!

Kontakt os
e-soeg.dk
v/Jurition ApS
Fristruphøjvej 196
8800 Viborg
CVR-nr.: 28902182
Indhent tilbud på festsange
Gratis og uforpligtende
Tager kun 2 minutter